Industrialisering og demokrati
Før 1800: Dødskvotienten er høj. 20 % for børn i indenfor deres første fødselsår. 10 % for resten af barndommen.
Omkring 1800: Dødskvotienten begynder at falde. 925.000 indbyggere i Danmark.
1814: Skoleloven: alle danske børn skal gå i skole i mindst 7 år.
1820: Landbruget kommer i gang igen efter krisen.
1830: Gudelige vækkelser opstår: religiøse græsrodsbevægelser, højskoler.
1847: Indvielse af den første jernbane i Danmark. Førte på længere sigt til ’industrialiseringens succes’
1850: Næsten alle danskere kunne læse og skrive.
1871: Første socialist parti dannes.
1872: Demonstration i fælledparken. Lederne blev anholdt og holdt fængslet i 3 år, og bevægelsen døde for en tid.
1878: Socialdemokratiet genoprettes
1882: Danske bønder organiserede sig i andelsbevægelser*, og oprettede blandt andet andelsmejerier. Det gav et stort fremskridt for dansk landbrug både kvalitativt og kvantitativt. Det første andelsmejeri blev oprettet i Hjedding (Vestjylland).
1884: Socialdemokraterne vinder to mandater i folketinget.
1885: Fagforeninger begynder at samle sig i fagforbund, og arbejderne samlede sig og dannede foreninger.
1886: Grundloven revideres: der indføres privilegeret flertal i landstinget. Det gjorde at partiet Højre vandt stemmerne i landstinget mens at partiet Venstre vandt flertallet i folketinget. Højre fik primært stemmerne fra godsejere og embedsmænd, mens venstre primært fik dem fra bønder.
1870: Aviserne slog igennem
Partier og vælgere begynder at samle sig i partier.
Industrialiseringens gennembrud.
1870 - 1901: Regeringsmagten hos Højre (kongen støttede Højre), med Estrup som statsminister (statsminister fra 1875 – 1894). Han mente at jordejendom gav ansvarlighed for samfundets anliggender.
Venstre fik lige så mange stemmer som Højre ved valget i 1972, og begge partier mente at de havde ret til at danne regering, hvilket førte til kampe indtil 1901. Venstre mente at regeringsmagten bør ligge hos dem, der kan samle flertal i folketinget. Venstre prøvede på forskellige måder at få regeringen til at gå af, bl.a. ved at stemme nej til alle regerings lovforslag og finanslove.
Omlægning af dansk landbrug til animalske produkter, da kornet blev udkonkurreret af billigere amerikansk korn.
1875: Kvinder får mulighed for at tage en studentereksamen og at læse på universitetet.
1875 – 1900: landbrugseksporten mere end fordobles.
1885: Oprettelse af gendarmerikorps, samt vedtagelse af en provisorisk finanslov, som Venstre havde stemt nej til.
1890: Dødskvotienten falder hurtigt. 39.000 mennesker i Danmark modtager fattig – hjælp.
Venstre og Højre indleder samarbejde om at afslutte forfatningskampene.
1894: Forlig mellem Venstre og Højre: Venstre skulle acceptere Københavns befæstning, og Højre gik af som konseilspræsident (statsminister)
1900: 2,5 mio. indbyggere i Danmark
Socialdemokraterne får 14 mandater ud af folketingets 114 mandater.
1900 – 1913: Venstre danner regering
1901: Kongen udnævner et Venstre – ministerium. Begivenheden kaldes for systemskiftet, fordi parlamentarisme** siden har været fast skik i Danmark. Kongens valg skyldes borgerkrigslignende tilstande, fordi Venstre ville have regeringen til at gå af.
Venstres store tid: De gennemførte flere reformer (bl.a. demokratisering af skolen)
1903: Skolereform lavet af Venstre og socialdemokraterne
1905: Venstrefløjen af venstre bryder ud. Det Radikale Venstre dannes: Antimilitarisme, social sikring af de svageste.
1910: Arbejdsretten (Den faste Voldgiftsret) indføres.
1915: Grundloven ændres: almindelig valgret for alle også for kvinder og tyende.
Halvdelen af arbejderne var organiserede.
Højre tager navneforandring til Det konservative Folkeparti.
1920 – 1924: Venstre danner regering
1924: Socialdemokraterne vinder valget over venstre.
1945: Dødskvotienten nåede vore dages niveau: 10 – 11 promille.
1926 – 1929: Venstre danner regering.
1960: Præventive midler slog igennem på arbejdsmarkedet. Kvinderne begyndte at arbejde.
*Andelsbevægelser: Foreninger med det formål, at ordne og fremme deres medlemmers produktion samt at fremme deres fælles økonomiske interesser på den mest frugtbringende måde. Fortjenesten fordeles til medlemmerne i forhold til deres omsætning.
**Parlamentarisme: Ingen regering kan blive siddende hvis den har et folketingsflertal imod sig.
Abonner på:
Opslag (Atom)